Om Buusogeriksen

Bag Buusogeriksen er parret Sofie Eriksen og Michael Buus.

Sofie Eriksen er opvokset i et rigtigt kunstnerhjem, Sofies far er den kendte THY kunstner Freddy Eriksen. Hun startede allerede som 6 årig med at male sammen med sin far og har haft flere udstiller senere i livet sammen med Freddy. 

I 2013 havde byen Snedsted 25 års jubilæum for Freddy Eriksens projekt "Grøn by" og hun blev spurgt om, at lave et nyt projekt med byportaler og store gavlmalerier til byen. Projektet kom til at hedde "Snedsted - en by i blomstring.

Sofies malerier er ofte præget af hendes opvækst i THY, landskabet og blomsterne som har silhuetter som mennesker. I 2013 da Sofie mistede sin mor (Freddy døde i 2012), arvede hun blandt andet en stor kunst bogsamling, hvor hun fandt motiver af pigerne i Paris i 1920-30erne. Det gav inspiration til hendes pige motiver, som har været udstillet på Formlandmessen i 2018, særligt udvalgt af Anette Eckmann (Eckmann Studio), om fremtidens kunst. 

Idag arbejder Sofie Eriksen som fuldtidskunstner og samarbejder blandt andet med virksomheder om udsmyknings opgaver. 2019 udsmykkede hun sammen med Michael Buus skofirmaet SKECHERS hovedsæde i Esbjerg.

Michael Buus har malet siden 2003 og mødet med Sofie i 1989,  satte sine spor -  duften af terpentin og oliemaling i Freddys aterlier, og med inspiration fra en af deres 5 børns tegninger i 3 års alderen, satte ham igang. 

Hans malerier udtrykker kommunikation, farver, leg og humor.

Michael Buus har solgt og udstiller både på flere gallerier og virksomheder herhjemme samt i udlandet.

 

Det er passionen og kærligheden til den kreative åre, som driver værket og gør vi er i konstant udvikling. 

Bag historien er også et brændende ønske om, at kunne arbejde med base i hjemmet. Med 5 børn har vi altid skulle tænke ud af boksen...der er ikke noget i tilværelsen, som er skræddersyet til en familie med 5 børn :)

Tak fordi du kigger forbi os og håber du må blive inspireret.

De bedste hilsner fra Sofie og Michael